




Træning
Der er træning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Vi har hold for alle, lige fra de allermindste minitennisspillere på 6 år til de mest motiverede turneringsspillere.
Vi sammensætter alle hold ud fra alder og niveau, så alle sikres en god oplevelse til træning.
MINITENNIS for børn fra 6-10 år
Vi spiller over minitennisnet med bløde bolde og vi lægger stadig stor vægt på, at børnene skal have det sjovt og få succesoplevelser – hver gang !
Børnene lærer de basale slag, laver sjove tennispoint-øvelser m.v. og får hurtig lov til at
lære at tælle point og selv spille over nettet. Vi anbefaler at man så vidt muligt melder sig til (mindst) to gange om ugen, da værdien af den ekstra time er meget stor.
JUNIORTRÆNING for børn fra 10 år...
Juniortræning er for spillere som tidligere har spillet minitennis eller er 10 år eller ældre. Træningen foregår på stor bane med orange, grønne eller gule bolde.
Der er stadig hovedvægt på, at træningen skal være sjov og engagementet højt hver eneste gang, samtidig med at det slagmæssige og pointspil fylder mere. Også her anbefaler vi, at man så vidt muligt melder sig to gange. Man kan max melde sig til 3 timer.
Tilmelding - klik her
Tilmeldingen til træning foregår på klubbens bookingportal. Tilmeldinger til træning og arrangementer kræver medlemskab.
Snup en prøvetime
Vi har prøvetime hver mandag eller torsdag kl. 15:00-16:00. Kontakt først Martin Sommer på mail: martin.sommer@godmail.dk, så vi ved du kommer.
Helligdage, ferie og regnvejr
Vi følger skolernes feriekalender, hvilket betyder, at der ikke er organiseret træning på skolefridage og i skoleferier.
Hvad med regnvejr?
Vi udsender som udgangspunkt ikke særskilte meldinger ved regnvejr, da vejret ofte ændrer sig hurtigt. Sender vi noget ud så er det på klubbens Facebook side.
Vores anbefaling er at kigge ud ad vinduet og bruge sund fornuft — regner det kraftigt, er der typisk ikke tennis, og har det regnet hele dagen, kan banerne være for våde.
Der vil dog altid være trænere i klubben, så jeres børn er meget velkomne til at kigge forbi alligevel. Vi finder på noget hyggeligt sammen — kortspil, boldøvelser indendørs eller bare en god snak.
Husk også, at klubben altid er åben for fri leg og selvorganiseret spil. Skriv til en tenniskammerat og kom ned - det er der stadig masser af god tennis i!
Skoletennis
Fredensborg Tennisklub samarbejder med Fredensborg Skole om at introducere børn til tennis som en del af skolens undervisning.
Med vejledning af vores træner Martin Sommer får 2. klassetrin på Fredensborg skole en grundig introduktion til tennis og klubben. Forløbet starter i januar med indendørs tennis i gymnastiksalen, og fortsætter i maj/juni, hvor børnene rykker udenfor og spiller på klubbens tennisanlæg.
Målet er ikke at skabe tennisstjerner fra dag ét, men at give børnene en god oplevelse med sporten og vise dem, at klubben er et sted for dem. Vi håber at mange af de børn, der starter som juniormedlemmer i fremtiden, har fået smagsprøven gennem skoletennis.

